Ann_Fuglsang_thumpnailFamilie- og system-opstillinger er en meget kraftfuld metode, hvor der arbejdes i et energifelt af ubetinget kærlighed. Der er plads til alle med hver vores “baggage”. Det kræver ingen forudsætninger. Du kan vælge at være med i en gruppe, hvor alle hjælper hinanden, eller du kan få lavet en individuel opstilling.

Hvad kan metoden bruges til ?

En opstilling kan bringe klarhed i forhold til familien, men kan også bruges til at afklare arbejdsforhold, venskaber, problemer i organisationer og institutioner, og den kan virke understøttende i svære beslutninger og indre konflikter.

Den er særdeles velgørende i forbindelse med forsonings- og fredsarbejde, integrationsarbejde, på sociale arbejdspladser og plejefamilier. Den egner sig glimrende som supervision af for eksempel familiebehandlere, lærere og pædagoger, socialrådgivere, m.m.

Familiesystemets orden

Følgende personer hører med til et familiesystem:

  • alle børn, inkl. de døde og dødfødte, nogle gange også aborterede
  • forældre og søskende
  • bedsteforældre
  • oldeforældre og alle direkte forfædre, aner

Udover disse har følgende en stærk tilknytning til systemet:

  • tidligere ægtefæller eller forlovede
  • alle, hvis død eller tab har været til fordel for andre i systemet
  • og alle, der har bibragt systemet værdier gennem ulykke eller død
  • derudover er ofre og gerningsmænd knyttet til hinandens systemer

De vigtigste ordener:

  • At tage livet som det er givet

Den første af kærlighedens ordener er, at børn tager imod livet, som det er dem givet. Forældre giver livet videre i overensstemmelse med dem de er. De giver sig selv præcis som de er – de kan ikke udelade eller tilføje noget. De giver helheden af det, de selv er, til deres børn.

  • Hvert medlem af en familie har den samme ret til at høre til

Når et medlem af en familie bliver ekskluderet, og her er grunden underordnet og hinsides moralbegreber, så træder en slags familiesamvittighed i kraft og sørger for, at ingen bliver glemt. Et senere tilkommet familiemedlem identificerer sig ubevidst med den ekskluderede og lever på den måde ikke helt sit eget liv.

  • Rangorden

De ældste har forrang overfor de senere tilkomne. Hos søskende betyder det, at det ældste barn har forrang overfor det andet, osv. og det fortsætter i kronologisk rækkefølge. Disse pladser skal agtes uden at give dem særlig værdi. Udfra dette udvikler der sig en god rummelig grundorden, hvor alle medlemmer føler sig godt tilpas.

  • At give og modtage

Mellem forældre og børn: Forældre giver og børn modtager. Hvor det er omvendt, bliver børnene overbebyrdet og fungerer som en erstatning for forældrenes forældre. Forældre bærer ansvaret og det der er svært.

Når forældre ikke har fået nok af deres egne forældre eller når de har mistet dem i en tidlig alder, ses der en tendens til, at de ubevidst skubber børnene i en forældrerolle. Og så har vi uorden i rangordenen, fordi børnene bliver “store” og forældrene “små”.

Mellem partnere skal der være ligevægt mellem at modtage og at give. Hvis kun den ene giver og den anden kræver eller omvendt, går forholdet i stykker. Det er en kunst ikke at give mere end den anden kan modtage og ikke at kræve mere end den anden kan give.

Jeg er uddannet hos Susanne Ludvigsen, www.soulwork.dk, i perioden 2009/10.