Nyheder april 2018

posted in: Ikke kategoriseret | 0

Kære alle

Så er der langt om længe nyheder fra mig igen – det er snart et år siden! Et år med megen modvind på privat fronten, så nu kan det da kun gå fremad 

Mit nyhedsbrev har jeg valgt at begrænse til et minimum, da nyhederne lægges ind på FB. Folk må gerne, ud over terapier selvfølgelig, også gerne selv kontakte mig mht. workshops, trommemeditationer mv. Så finder vi en dato, der passer de interesserede. Så nyhederne udsendes nok kun hvert halve år eller noget i den stil fremover. Jeg har simpelthen for travlt. Og – jeg vil hellere møde jer “live” derude end at skrive til jer.

Jeg glæder mig til vi ses en dag

Kærligst Ann

 

Nye beslutninger og aktiviteter i min klinik

SLUT MED DONATION

Jeg har fra 1. november 2017 besluttet mig for en fast pris for terapi i min klinik i stedet for donation, som jeg nu har været på i 3 år   Det har været fint, så længe det stod på. Tiderne skifter og jeg udvikler mig lige som alle andre også udvikler sig. Min pris er 500 kr. i timen, dvs. 750 kr. for halv anden time. Vi kan nå rigtig meget på en time, for mine terapier er blevet meget mere effektive på det seneste 

Jeg har omkring 15 forskellige uddannelser og fik nærmest en røffel af en clairvoyant, for at være på donation! Pyha – det har jeg så heldigvis fået vendt ? Tak for det ?

 

NYE TERAPI FORMER

Kæbeafspændingsprogram – Reset

Det er meget vigtigt for alle med afspænding af kæbe musklerne, da stress allerførst sætter sig i de tre store grupper af kæbemuskler samt i nyrerne. Jeg har taget Reset 1 og 2 hos kinesiolog Birgit Nielsen samt supervision hos Phillip Rafferty, kinesiolog fra Tasmanien, som har udviklet metoden. Spændte kæbemuskler snupper energi fra muskler i nakke, skuldre og lænd via meridianbanerne, så derfor er der så mange, der har de tre problematikker. Du får øvelser med hjem, så du selv kan fortsætte. Der er meget stor effekt af afspændingerne. Noget som vi alle kan ha’ glæde af hver dag

 

Lyd healing og klangmassage

Lyd healing foregår både med brug af min stemme, tromme, klangskål og/eller fløjte – native double/drone flute. Min skønne klangskål, som er specielt udvalgt i Nepal, bruger jeg til klangmassage. Det virker også godt som afslutning på en af de andre terapiformer.

Jeg har også fået bygget mig min egen håndtromme i august 2017, hvor vi alle fire i familien fik bygget hver vores. En meget spændende og dyb proces  Så trommelyde supplerer jeg også med i klinikken, hvis der er “kradsbørstige” ting, der skal renses væk. Der kan også være klienter, som ønsker en individuel trommemeditation/rejse.

 

DōTerra duftolier

DōTerra duftolier har jeg nu brugt et stykke tid i klinikken med stor succes. Det giver en dybere afslapning og gør det lettere for folk at slippe deres traumer, spændinger mv. Der er mange forskellige typer duftolier, som virker ind meget specifikt både fysisk, mentalt, følelsesmæssigt, åndeligt mv. Dem jeg bruger er meget rene og derfor kan de bruges bredere! Du kan købe en lille flaske med hjem med lige den specielle slags duftolie, som dit system har brug for

NYHED – AromaTouch behandling med rene duftolier fra DōTerra. Foregår ved let massage af ryg, fødder og ører. Flere forskellige formål: Afstressning, styrkelse af immunforsvar, udrensning af toxiner og inflammation, balance og stimulation af lymfesystemet. Duftolier arbejder meget dybt i kroppen! “Det er en fantastisk oplevelse”, er responsen fra både klienter, familie og mig selv, som har prøvet det

 

FAMILIEOPSTILLINGER

TAG EN VEN I HÅNDEN – HJÆLP DIG SELV OG TO FAMILIER I NØD! Pris reduktion!

To familier fra Kbh. har brug for en familieopstilling snarest muligt. Vi har valgt Søndag den 22. april kl. 10-15. Først til mølle – kun plads til ca. 9 deltagere. Vi hjælper hinanden i et fortroligt rum. Der bliver brug for stedfortrædere, som jo på den måde også får mulighed for at arbejde med egne emner.

Pris: Nedsat fra 300 kr. til 100 kr. pr. person. Personer, der ønsker at reservere en opstilling betaler 1.200 kr., som så kan deles imellem f.eks. familiemedlemmer, hvis der laves en fælles opstilling. Vi når kun to opstillinger den dag, da vi starter med en afstressende meditation. Beløb indbetales på MobilePay ved tilmelding eller senest den 16.april.

Tilmelding til Ann Fuglsang: Kun på SMS eller opkald til tlf. 21 79 90 41, senest den 16. april.
Sted: Industrivej 14, 5762 Vester Skerninge.
Der serveres kaffe/te og ioniseret basisk vand, frugt og lidt sødt. Medbring selv madpakke
Du kan se mere om, hvad det går ud på under fanen “Familie- og systemopstillinger” på www.annfuglsang.dk eller på Youtube linket: https://www.youtube.com/watch?v=kUXR53YY5k0

IGEN EN MULIGHED FOR AT FÅ RYDDET OP I FAMILIEFORHOLDENE OG ANDRE FORHOLD I LIVET !
Der kan laves opstilling på ALT! Også f.eks. årsager til sygdomme og symptomer.
En kraftfuld og enkelt metode til at få den positive energi frem i en familie eller organisation mv. Få øje på det, der forhindrer og styrker dig på din vej, eller bryd gamle mønstre med lethed. Læg ansvar tilbage til dem, som det tilhører. Der kan laves opstilling på ALT! Ingen forudsætninger eller tilladelse fra familien for at deltage. Vi hjælper hinanden og alle får noget med hjem! Det taler for sig selv, når du prøver det!

Jeg glæder mig til at dele denne fantastiske dag med dig <3

 

TERAPIER FOR RYTTER OG HEST

Jeg har nu igennem en længere periode lavet terapier for rytter og hest med gode resultater. Vi kan lave enkelt sessioner eller et forløb.

Terapier for både hest og rytter kan sammensættes efter behov. Typisk vil der for hestens vedkommnede være tale om kranio sakral terapi, healing og afbalancering ift. skader, adfærd mv., mens der for rytteren kan arbejdes med mange kombinationsbehandlinger, for at få relationen til hesten afbalanceret.

 

MALERIER

Eksempler fra min seneste udstilling i februar 2018. Jeg har galleri hjemme på Industrivej 14 i Vester Skerninge, hvor du er velkommen til at melde din ankomst og kigge på malerier. Jeg har rigtig mange malerier i forskellige størrelser.

 

 IMG_6334    IMG_6343   IMG_6336  

 

                                                                           IMG_6339

 
 
Ærø Harmonika Festival den 25./26./27. maj 2018 i Marstal
 
Vores duo Fuglsang og Kirkegaarden spiller på marimba (Ann) og harmonika (Lars) om lørdagen til Ærø harmonika Festival.
Det plejer at være rigtig hyggeligt. Lars og jeg laver lyd til det hele fra fredag eftermiddag til søndag aften.
 
Vi spiller god økologisk musik i flere genrer.
Det kan være sambatoner, fransk musette, toner fra Wien, Rusland og Irland, for nu at nævne nogle.
Når vi underholder til andre arrangementer, såsom private fester, kirkekoncerter mv. vil man blive underholdt med en musikalsk rejse krydret med interessante historier og erfaringer fra nogle mere eller mindre utraditionelle liv. Der er også plads til en god gang humor og grin.
 
OG – så er jeg begyndt at spille på trommesæt for et halvt år siden. Det er sjovt og godt for mig