Nyheder december 2015

posted in: Ikke kategoriseret | 0
Og – så lige en musik nyhed denne gang også!

INTIMKONCERT med DOUG MORTER og JERRY DONAHUE i studiet hjemme hos os på Industrivej 14, 5762 Vester Skerninge

Guitarguruerne Doug Morter (England, Stenstrup) og Jerry Donahue (USA, LA) giver en intimkoncert i Kirkegaardens studie:

SØNDAG den 29.NOVEMBER. Dørene åbnes kl. 14.30, og koncerten er fra 15 til 17.

Der er plads til max. 20 personer, og der er allerede godt gang i billetsalget. Prisen er 150 kr. og så får man deres undervisnings-DVD med i købet. Den er optaget/indspillet i Lars’ studie.

Send en SMS på 26 20 44 92 med dit navn og hvor mange pladser du vil reservere. Medbring aftalte penge eller brug MobilePay.

Det er en koncert for guitarnørder, men alle der kan li’ god musik og godt håndværk, vil HELT sikkert også synes om en sådan koncert. Der vil være mulighed for en tår fadøl eller kaffe/te i pausen, og snak med de optrædende…..

Især Jerry kendes over hele verden for hans fantastiske bending-teknik…
Vel mødt…og vent nu ikke for længe med at melde dig til! Det er først til mølle …

Her er et link til en lille appetitvækker..:

 

TROMMEREJSE FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE:

Tirsdag den 1. dec. kl. 19-21. Nyt at du kan tage dit barn med!

Børn fra 7 år ifølge med voksen kan deltage. Mindre børn kan nøjes med at deltage den første time!

Denne aften vil du gennem samarbejdet mellem min tromme og mig få mulighed for at finde dybe svar til og om dig selv. Trommens kraft kan åbne en port til den del af den spirituelle verden, som urfolk benytter sig af. Dermed er der mulighed for at du kan komme i kontakt med dine egne kraftdyr og åndelige hjælpere. Og – du kan stille spørgsmål til dem. Medbring tæppe. Der serveres kaffe/te/juice og vitaliseret vand, frugt og lidt sødt. Donation modtages med tak  Tilmelding til Ann Fuglsang: SMS på tlf. 21 79 90 41eller ring 🙂

 

FAMILIE- OG SYSTEMOPSTILLINGER

Tirsdag den 8. dec. og onsdag den 9. dec., kl. 18.30 – 22:
NU ER DER MULIGHED FOR AT FÅ RYDDET OP I FAMILIEFORHOLDENE INDEN JUL ♥♥♥
En kraftfuld og enkelt metode til at få den positive energi frem i en familie eller organisation mv. Få øje på det, der forhindrer og styrker dig på din vej, eller bryd gamle mønstre med lethed. Læg ansvar tilbage til dem, som det tilhører. Der kan laves opstilling på ALT! Ingen forudsætninger eller tilladelse fra familien for at deltage. Vi hjælper hinanden og alle får noget med hjem! Det taler for sig selv, når du prøver det!
Der serveres kaffe/te og vitaliseret vand, frugt og lidt sødt. Donation modtages med tak <3
Tilmelding til Ann Fuglsang: Kun på SMS eller opkald til tlf. 21 79 90 41
Du kan se mere om, hvad det går ud på under fanen “Familie- og systemopstillinger” på www.annfuglsang.dk