Tankefelt terapi i Faaborg på Fyn

Tankefeltterapi, også kaldet TFT, er en teknik til at styrke kroppens og sindets ressourcer. Metoden er udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan.

TFT er en hurtig, risikofri og bivirkningsfri (udrensning forekommer) metode til at lindre og ofte kurere psykisk og fysisk ubehag. Metoden går ud på at være i ubehaget indtil det opløses gennem stimulering af meridianpunkter.

Årsagen til ubehag er en forstyrrelse i kroppens energisystem eller i tankefeltet:
Tanke + indre ro -> følelse/fri
Tanke + forstyrrelse -> ubehagelig følelse/låst

Energisystemet er en forbindelse mellem vores tanker, følelser og kroppen.

En forstyrrelse kan være en irrationel tanke. Man oplever ubehag, anspændthed eller nedsat ydeevne. TFT kan med fordel anvendes ved stress, angst, herunder præstationsangst, fobier, traumer, afhængighed, depression mv.

Omvendt polarisering af meridianbaner: Når plus og minus ikke vender rigtigt ift. til hinanden tilsvarende batterier i en lommelygte. Der startes med at ”VENDE BATTERIER”, så den optimale effekt kan opnås.

Herefter vurderes ubehaget af klienten på en skala fra 0-10, og behandlingen kan begynde med let banken (5 g tryk) på punkter på meridianbanerne, indtil ubehaget forsvinder. Der tjekkes på skalaen, når en runde er gennemført.

Der gives efterfølgende instruktion i selvbehandling, så klienten selv kan arbejde videre med andre ting derhjemme.
Der er opfølgning efter første behandling og efter aftale, så gode råd kan gives løbende efterfølgende.

Jeg er uddannet hos Lars Mygind og Hanne Heilesen, hvor jeg har deltaget i grundkurset.

Selv om TFT i kliniske forsøg har vist bemærkelsesværdige resultater er det en metode der fortsat befinder sig i udviklingsstadiet, hvor der ikke findes videnskabelige beviser for at metoden virker. Tankefeltterapi er ikke en erstatning for at søge almindelig lægehjælp eller anden psykologisk hjælp, men kan være et godt supplement.

Hvis du gerne vil booke en tid, eller gerne vil vide mere om Tankefelt Terapi, er du velkommen til at ringe til mig eller sende en SMS til 21 79 90 41.